Alle vi som bygger vores Korthus paa Vulkanen - hva gør vi for at frelse vores egen lille Fred? Vi er lammede af Frygten. Vi er sløvede af Vanen. Og vi haaber paa at dette kan da ikke vare ved.
Denne Utryghed og Uro har sat Livet selv af Led. Vores Arbejdskraft blir ødslet paa enorme Krigsbudgetter.
Og vi ved det, naar vi vover det, i skæbnetunge Nætter: det forfærdeligste er, at det kan ikke vare ved.
I en søndersplittet Verden under Junglens blinde Lov er Nationerne som Vilddyr der maa nære sig ved Rov. Har vi ønsket andet av dem?Er vi Mennesker beredt til at ofre bare lidt av Deres Suverænitet?
Det er vores Verdens Dødsdom, hvis Atomet gaar paa Vinge. Det er os som har det store Valg:
Een Verden - eller ingen?
Vi maa rejse os som Mennesker til Kamp mod dette Kaos, som vil ende i et Rangarok av Vold og Snavs og Blod, hvori Mennesket gaar under, hvori alt blir taget fra os. Det som ingen af os vil, men som vi alle glider mod.
Er det haabløs Optimisme - at slaa fast at vi er dømt, hvis vi ikke holder sammen i den ringe Grad vi maa det? Er det virkelighetsfjernt at tro, at alle kan forstaa det og vil værne om den Voxefred, som livet selv har drømt?
Det er Frygten som er Fjenden. Det er den som staar paa lur bak de kæmpende Systemer. Det er Frygtens Diktatur.
Der er ingen som vil vinde hvis det hele gaard i Skred. Det er dig som bærer Skylden, for at Spændingen blir ved - til Atomets løste Kræfter farer Mennesket i Bringe, og vi ikke mere har dét Valg:
Een Verden - eller ingen?
Du skal vælge - ikke kun i Haab og Bøn og Bedreviden. Men i Vilje og i Handling og i Arbejdskraft og Aand.
Du skal vælge - ikke bare for din egen Del i Tiden, men fordi du har de nye Slægters Skæbne i din Haands.
Det er Klodens Børn som kræver, at du værner deres Jord, at du frelser dem fra Sult og Sot, Forkrøbling og Forbrænding, at du, før det er for sent, vil gi det store Spil den Vending, hvoraf Tryghed og en ubegrænset Væxt og Velstand gror.
Vi har ikke Raad til Kortsyn. Vi har ett yhyre Kald. Det blev vores Lod at vælge mellem Himmelflugt og Fald. Vi maa kæmpe for den Verdensro vi alle stunder til - som Nationerne maa yde, fordi Menneskene vil.
Du maa gøre Livets Gerninger, mens Døden hvæsser Klingen. Det er nu du har det store Valg.
Een Verden -eller ingen?